BEK 1883/2020 · Bekendtgørelse om den samlede danske nummerplan
BEK 1883/2020 Art. 1
Anvendelsesområde
Bekendtgørelsen finder anvendelse på den nummerering og adressering, der baserer sig på Den Internationale Telekommunikationsunions (ITU's) anbefalinger og anvendes i 1) grænsefladen ved adgang til elektroniske kommunikationsnet og 2) grænsefladen mellem de enkelte elektroniske kommunikationsnet.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på nummerering og adressering i lukkede net, der anvender egne nummerplaner, herunder internt i VPN-tjenester og centrale eller decentrale PABC-net.