Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1882/2020 · Bekendtgørelse om persondatasikkerhed i forbindelse med udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester

BEK 1882/2020 Art. 2

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Brud på persondatasikkerheden : Sikkerhedsbrud, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, ubeføjet videregivelse af eller adgang til persondata, der sendes, lagres eller på anden måde behandles i forbindelse med udbuddet af en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste samt en nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste. 2) Forudbetalte elektroniske kommunikationstjenester : Udbud af tjenester, hvor slutbrugeren via køb af et kort eller elektroniske kommunikationstjenester, der kan sidestilles hermed, forudbetaler den samlede tjeneste, inklusive løbende forbrug. 3) A-nummer : Den kaldende abonnents nummer. 4) A-nummeroverførsel : Overførsel af A-nummer til den kaldte abonnent med henblik på visning hos denne. 5) Tilsluttet nummer : Den kaldte brugers nummer, uanset om dette er forskelligt fra det nummer, den kaldende bruger har kaldt. 6) Trafikdata : Data, som behandles med henblik på overførsel af kommunikation i et elektronisk kommunikationsnet eller debitering heraf. 7) Lokaliseringsdata : Data, som behandles i et elektronisk kommunikationsnet, og som angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste anvender. 8) Tillægstjeneste : Enhver form for tjeneste, der kræver behandling af trafik eller lokaliseringsdata, som ikke er trafikdata, ud over hvad der er nødvendigt for overførsel af kommunikation eller debitering heraf. 9) Bruger : En fysisk person, som anvender en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste i privat eller forretningsmæssig øjemed uden nødvendigvis at abonnere på den pågældende tjeneste.