BEK 1848/2020 · Bekendtgørelse om anvendelse af lods
BEK 1848/2020 Art. 1
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Objekt: Enhver form for flydende materiel. 2) Bugsering: Når et objekt slæbes efter eller på siden af et skib, eller når et objekt, skubbes af et skib. En bugsering jf. § 3 er påbegyndt, når der er etableret radiokontakt eller fysisk kontakt mellem slæber og objekt i et område, der er omfattet af lodspligten. 3) Afmærket sejlløb: Et sejlløb, hvor afmærkning sker ved båker, lystønder, vager, vinkelfyr, ledefyr eller lign. 4) Skib: Enhver form for flydende materiel, der anvendes eller kan anvendes som transportmiddel på vandet. 5) Integreret enhed: Når skib og det bugserede objekt er konstrueret som en integreret enhed iht. SOLAS kapitel V, regel 1, stk. 3, betragtes det som ét skib.