BEK 1824/2020 · Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis
BEK 1824/2020 Art. 18
Anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer finder anvendelse i forbindelse med behandlingen af sager efter denne bekendtgørelse. En ansøger kan få udstedt et certifikat om adgang til at udøve lodsning, hvis den pågældende godtgør at have erhvervsmæssige kvalifikationer, der kan anerkendes efter direktivets regler, og hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne i lodsloven og denne bekendtgørelse. Dette gælder uanset om der er tale om midlertidig og lejlighedsvis lodsning eller etablering.
Stk. 2. Ansøgningen sendes til Søfartsstyrelsen via Kvikskranken.
Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Ansøgerens fulde navn. 2) Ansøgerens kontaktoplysninger, bopælsadresse, herunder telefonnummer og e-mailadresse. 3) Hvis en anden end ansøgeren, f.eks. en virksomhed, sender dokumenter på ansøgerens vegne, skal der oplyses navn, adresse, telefonnummer og evt. e-mail på indsenderen.
Stk. 4. Ansøgningen skal ledsages af følgende dokumenter: 1) Dokumentation for ansøgerens nationalitet. 2) Autorisationsbevis eller et andet kvalifikationsbevis, som giver ansøgeren adgang til at udøve lodserhverv i ansøgerens hjemland. 3) Dokumentation for den eventuelle erhvervserfaring, herunder dokumentation for den pågældendes relevante lokalkendskab jf. kapitel 4 og 5 og kendskab til elektroniske søkort. 4) Gyldigt sundhedsbevis uden anmærkninger. 5) Bevis for, at ansøgeren er uden betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.