BEK 1775/2020 · Bekendtgørelse om godkendt teknologisk service
BEK 1775/2020 Art. 18
Tilsyn og underretning m.v.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen fører tilsyn med de godkendte teknologiske serviceinstitutters overholdelse af regler og vilkår for instituttets godkendelse og anvendelse af resultatkontraktmidler.
Stk. 2. Til brug for styrelsens tilsyn efter stk. 1, skal de godkendte teknologiske serviceinstitutter på anmodning afgive enhver oplysning, herunder om de godkendte teknologiske serviceinstitutters samlede virksomhed og eventuelle selskaber, hvori det godkendte teknologiske serviceinstitut har ejerandele eller stemmerettigheder.