BEK 1748/2020 · Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekalkuner
BEK 1748/2020 Art. 5
Tilsyn, håndtering m.v.
Den besætningsansvarlige skal sikre, at alle kalkuner tilses mindst to gange dagligt.
Stk. 2. Kalkuner, som er syge og tilskadekomne i en sådan grad, at behandling ikke længere er mulig, og det vil medføre yderligere lidelser at lade dem leve, skal aflives straks. Hvis behandling vurderes mulig, skal kalkuner, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående have en passende behandling. Hvis en kalkun ikke kommer sig af en sådan behandling, skal den enten aflives straks eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne kalkuner isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. Døde kalkuner skal fjernes med det samme.