BEK 1748/2020 · Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekalkuner
BEK 1748/2020 Art. 13
Lys, belægningsgrad, strøelse og indeklima
Huse, hvor der holdes slagtekalkuner, skal være tilstrækkeligt oplyst til, at kalkunerne kan se de øvrige kalkuner, undersøge omgivelserne og udvise normal adfærd, og til, at der kan føres et nøje tilsyn med kalkunerne.
Stk. 2. Kalkunerne skal i de perioder, hvor der er lys i huset, holdes ved en lysintensitet på mindst 20 lux i mindst 80 pct. af huset.
Stk. 3. Lysintensiteten kan i særlige tilfælde reduceres, når det er nødvendigt af hensyn til kalkunernes sundhed. Lysintensiteten må dog på intet tidspunkt være under 5 lux.
Stk. 4. Lysintensiteten måles i kalkunens øjenhøjde og som et gennemsnit af tre planer vinkelret på hinanden. Gennemsnittet udregnes på baggrund af en horisontal måling samt en horisontal og vertikal måling vinkelret på den første måling. Målingen skal ikke foretages nedad eller mod væg eller hjørne fra kort afstand.