Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1747/2020 · Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af slagtekyllinger

BEK 1747/2020 Art. 26

Særlige bestemmelser for hold af slagtekyllinger

In KraftAmtlicher Text

Den maksimale belægningsgrad efter § 25 i et hus kan yderligere øges op til 42 kg levende vægt pr. m 2 friareal, hvis betingelserne i § 25 samt følgende betingelser er opfyldt: 1) Der er inden for de seneste 2 år udført tilsyn på et slagteri efter §§ 30-33 med kyllinger fra huset eller foretaget besætningskontrol af de dyrevelfærdsmæssige forhold på bedriften, herunder opfølgende kontrol efter § 34, og i den forbindelse er der ikke konstateret væsentlige eller gentagne velfærdsproblemer på bedriften eller inden for dette tidsrum i øvrigt på bedriften konstateret overtrædelser af kravene i denne bekendtgørelse. 2) Bedriften drives i overensstemmelse med de retningslinjer for hold af slagtekyllinger, som er udarbejdet af Det Danske Fjerkræråd og godkendt af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. 3) Den samlede dødelighed har i de seneste syv på hinanden følgende kontrollerede flokke fra det hus, hvor der ønskes en maksimal belægningsgrad på op til 42 kg levende vægt pr. m 2 friareal, været mindre end 1 pct. tillagt 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage.

Stk. 2. Uanset at betingelsen i stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt, kan Fødevarestyrelsen tillade anvendelse af den maksimale belægningsgrad efter stk. 1, hvis den forhøjede dødelighed er undskyldelig.

Stk. 3. Hvis den maksimale belægningsgrad i et hus øges til mere end 40 kg levende vægt pr. m 2 friareal, må den gennemsnitlige belægningsgrad i det pågældende hus på intet tidspunkt overstige 40 kg levende vægt pr. m 2 friareal. Den gennemsnitlige belægningsgrad i det enkelte hus måles som den gennemsnitlige belægningsgrad for den aktuelle flok og de to forudgående flokke af slagtekyllinger i det enkelte hus.