BEK 1735/2020 · Bekendtgørelse om markedsovervågning af droneområdet
BEK 1735/2020 Art. 6
Tilsyn
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan, som led i tilsynet vederlagsfrit udtage ethvert produkt til test. Styrelsen kan kræve udgiften til udtagelsen refunderet, hvis udtagelsen af produktet har nødvendiggjort en betaling.
Stk. 2. Den erhvervsdrivende, som produktet udtages fra, skal afholde udgiften til eventuel fragt til den lokalitet, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen anviser.
Stk. 3. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan foretage eller få foretaget tekniske undersøgelser af produkter udtaget i medfør af stk. 1 til brug for vurderingen om produktet overholder produktkravene fastsat i Europa-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945 af 12. marts 2019.
Stk. 4. Såfremt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skønner det nødvendigt, kan styrelsen indhente erklæringer fra sagkyndige til vurdering af, hvorvidt et produkt lever op til produktkrav på droneområdet.