BEK 1721/2020 · Bekendtgørelse om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser
BEK 1721/2020 Art. 15
For sager, der er omfattet af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), udøves følgende beføjelser af direktøren for Fødevarestyrelsen: 1) Beføjelsen efter lovens § 4, stk. 1, til at fastsætte regler om kontrol med overholdelsen af de i § 18 i nærværende bekendtgørelse nævnte EU-retsakter. 2) Beføjelsen efter lovens § 4 a til at fastsætte regler om offentliggørelse m.v. for så vidt angår de i § 18 i nærværende bekendtgørelse nævnte EU-retsakter. 3) Beføjelsen efter lovens § 5 til at fastsætte regler om hel eller delvis betaling af omkostningerne ved kontrollen med overholdelsen af de i § 18 i nærværende bekendtgørelse nævnte EU-retsakter og til at fastsætte regler om hel eller delvis betaling for særlige tjenesteydelser udført inden for disse retsakters område. 4) Beføjelsen efter lovens § 20, stk. 1, til at tillægge rente ved for sen indbetaling af skyldige afgifter og gebyrer for så vidt angår de i § 18 i nærværende bekendtgørelse nævnte EU-retsakter. 5) Beføjelsen efter lovens § 24 til at fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse af de i § 18 nævnte EU-retsakter og af regler fastsat efter nr. 1 og 2 eller for forsøg herpå. 6) Beføjelsen efter lovens § 29, stk. 1, til, for så vidt angår overtrædelse af de i § 18 nævnte EU-retsakter og af regler fastsat efter nr. 1 og 2, at tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning ved vedtagelse af et bødeforelæg.