Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1699/2020 · Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

BEK 1699/2020 Art. 29

Betaling af gebyrer

In KraftAmtlicher Text

Net- og distributionsvirksomhederne betaler hvert år fra 2021-2022 et gebyr til Energistyrelsen og til Forsyningstilsynet til dækning af Energistyrelsens og Forsyningstilsynets arbejde med den samlede energispareindsats.

Stk. 2. Netvirksomhederne betaler for 2021 samlet set 2.505.900 kr. og for 2022 0 kr. til Energistyrelsen. Netvirksomhederne betaler hvert år for 2021-2022 0 kr. til Forsyningstilsynet. Den enkelte netvirksomheds andel af betalingen opgøres som en forholdsmæssig andel af netvirksomhedens energispareforpligtelse i forhold til den samlede energispareforpligtelse for elnetvirksomhederne i året, jf. bilag 1.

Stk. 3. Evida Nord A/S (tidl. HMN Gasnet P/S), cvr. nr. 37270024, betaler for 2021 912.513 kr. og for 2022 0 kr. til Energistyrelsen og hvert år for 2021-2022 0 kr. til Forsyningstilsynet.

Stk. 4. Evida Syd A/S (tidl. Dansk Gas Distribution A/S), cvr. nr. 27210406, betaler for 2021 414.140 kr. og for 2022 0 kr. til Energistyrelsen og hvert år for 2021-2022 0 kr. til Forsyningstilsynet.

Stk. 5. Evida Fyn A/S (tidl. NGF Nature Energy Distribution A/S), cvr. nr. 29214824, betaler for 2021 105.290 kr. og for 2022 0 kr. til Energistyrelsen og hvert år for 2021-2022 0 kr. til Forsyningstilsynet.

Stk. 6. Varmedistributionsvirksomhederne betaler for 2021 samlet set 2.962.157 kr. og for 2022 0 kr. til Energistyrelsen og hvert år for 2021-2022 samlet set 0 kr. til Forsyningstilsynet. Den enkelte varmedistributionsvirksomheds andel af betalingen opgøres som en forholdsmæssig andel af varmedistributionsvirksomhedens energispareforpligtelse i forhold til den samlede energispareforpligtelse for varmedistributionsvirksomhederne i året, jf. bilag 1.

Stk. 7. Betaling efter stk. 2-6 opkræves årligt af henholdsvis Energistyrelsen og Forsyningstilsynet efter den 1. august. Energistyrelsen træffer afgørelse om størrelsen af den betaling, som den enkelte virksomhed skal betale til henholdsvis Energistyrelsen og Forsyningstilsynet efter stk. 2 og 6. Forsyningstilsynet lægger Energistyrelsens afgørelse til grund ved opkrævning af gebyrer til Forsyningstilsynet efter stk. 2 og 6.

Stk. 8. Når Energistyrelsen og Forsyningstilsynet har afsluttet deres tilsyn med energispareindsatsen, tilbageføres eventuelle uforbrugte gebyrindtægter til de gebyrpålagte selskaber.