Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1699/2020 · Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

BEK 1699/2020 Art. 22

Økonomi, regnskabsførelse og rapportering m.v.

In KraftAmtlicher Text

En naturgasdistributionsvirksomhed skal i sit reguleringsmæssige regnskab efter § 31 i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributionsselskaber redegøre for følgende: 1) Det samlede beløb for regnskabsårets faktisk afholdte omkostninger, jf. § 19, og indtægter forbundet med realisering af energibesparelser omfattet af kapitel 3 fordelt på a) omkostninger til realisering af energibesparelser omfattet af § 17, stk. 2, b) omkostninger til administration, jf. § 17, stk. 3, og c) indtægter i året, jf. § 20. 2) Hvorvidt de indberettede energibesparelser for året, jf. § 6, stk. 4, alene og fuldt ud er realiseret ved omkostningerne og indtægterne omfattet af nr. 1. Hvis dette ikke er tilfældet, oplyses det samlede beløb for omkostninger, jf. § 17, til årets indberettede energibesparelser, og indtægter, fordelt på a) omkostninger afholdt i året til realisering af energibesparelser, jf. § 17, stk. 2, som er forbundet med de indberettede energibesparelser i året, b) omkostninger afholdt i tidligere år til realisering af energibesparelser, jf. § 17, stk. 2, som er forbundet med de indberettede energibesparelser i året, c) omkostninger afholdt i året til administration, jf. § 17, stk. 3, og d) indtægter i året, jf. § 20. 3) Beløbet for den del af de samlede omkostninger afholdt i året, som virksomheden ifølge meddelelsen efter § 21, stk. 2, har valgt at få dækning for i regnskabsåret. 4) Beløbet for omkostninger afholdt i forudgående år, som virksomheden ifølge meddelelsen efter § 21, stk. 2, har valgt at få dækning for i regnskabsåret. 5) Tarifindtægter opkrævet hos kunderne til dækning af a) virksomhedens samlede nettoomkostninger i regnskabsåret, jf. nr. 1, eller b) det beregnede beløb for regnskabsåret, jf. § 21, stk. 3, hvis der er givet meddelelse efter § 21, stk. 2. 6) Afvikling af for meget henholdsvis for lidt opkrævede beløb fra det forudgående regnskabsår.

Stk. 2. Hvis et beløb efter stk. 1, nr. 2, litra b, indeholder omkostninger, som er afholdt i forskellige år, skal fordelingen pr. år oplyses. For beløb efter stk. 1, nr. 3, skal tilsvarende oplyses om årstal for afholdelsen.