Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1699/2020 · Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder

BEK 1699/2020 Art. 15

Forpligtelser for net- og distributionsvirksomheder, som ikke deltager i samarbejde omfattet af kapitel 4

In KraftAmtlicher Text

Energistyrelsen kan træffe afgørelse om, at en net- eller distributionsvirksomhed tildeles et individuelt, årligt energisparemål, såfremt net- eller distributionsvirksomheden væsentligt eller gentagne gange har tilsidesat sine forpligtelser inden for energispareområdet efter henholdsvis lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning eller lov om varmeforsyning eller efter regler udstedt i medfør heraf. Energistyrelsen kan herunder lægge vægt på, om net- eller distributionsvirksomheden overholder aftaler efter § 32, stk. 2. For naturgasdistributionsvirksomhederne anvendes det mål, som fremgår af bilag 1. Energistyrelsen kan ved afgørelsen desuden lægge vægt på, om net- eller distributionsvirksomheden væsentligt eller gentagne gange har tilsidesat sine forpligtelser efter energispareaftalen eller tidligere aftaler om energiselskabernes energispareindsats.

Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1, finder § 16, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Såfremt en net- eller distributionsvirksomhed tildeles et energisparemål efter stk. 1, tæller virksomhedens realiserede energibesparelser ikke med i samarbejdsorganets opgørelse over den pågældende branches energibesparelser, jf. § 11, stk. 3, nr. 1.