Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1628/2020 · Bekendtgørelse om tilskud til integreret havpolitik

BEK 1628/2020 Art. 9

Betingelser for at beholde tilsagn

In KraftAmtlicher Text

Tilsagn om tilskud er betinget af, at 1) tilsagnshaver er ansvarlig for gennemførelse af projektet, 2) projektet gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet, 3) tilsagnshaver har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet, jf. artikel 125, stk. 4, litra b, i forordning nr. 2013/1303/EU, 4) alle dokumenter vedrørende projektet med tilhørende regnskabsbilag holdes tilgængelige for Fiskeristyrelsen i mindst 5,5 år fra slutudbetalingen, jf. artikel 140, stk. 1, i forordning nr. 2013/1303/EU, 5) dokumentation for, at reglerne i udbudsloven eller tilbudsloven er overholdt, holdes tilgængelig i mindst 5,5 år fra slutudbetalingstidspunktet, hvis projektet eller dele heraf er omfattet af disse regler, 6) projektet afsluttes senest den dato, der er anført i tilsagnet, jf. dog § 14, 7) tilsagnshaver sender udbetalingsanmodning, opgørelse over tilskudsberettigede udgifter, alle udgiftsbilag, dokumentation for betaling, dokumentation for eventuelt afholdte udbud og slutrapport rettidigt til Fiskeristyrelsen, jf. § 15, og 8) kontrolmyndigheden sikres adgang til projektområdet og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol.

Stk. 2. Det er, udover hvad der fremgår af stk. 1, en betingelse for opretholdelse af tilsagn om tilskud, at tilsagnshaver afgiver de oplysninger, som Fiskeristyrelsen beder om, herunder om forventede effekter, og indsender en evalueringsrapport om projektets effekter 2 år efter projektet eller investeringen er afsluttet. Oplysningerne er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere integreret havpolitik, navnlig med hensyn til at opfylde specifikke mål og prioriteter, jf. artikel 111, i forordning nr. 2014/508/EU.

Stk. 3. Fiskeristyrelsen kan fastsætte yderligere betingelser i tilsagnet.

Stk. 4. Fiskeristyrelsen kan offentliggøre resultaterne af de projekter, som modtager tilskud.