BEK 1628/2020 · Bekendtgørelse om tilskud til integreret havpolitik
BEK 1628/2020 Art. 15
Udbetaling af tilskud
Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte tilskudsberettigede udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal indsendes på det udbetalingsskema, der findes på Fiskeristyrelsens hjemmeside, og vedlægges 1) alle udgiftsbilag, 2) dokumentation for betaling af udgifterne, 3) dokumentation for eventuelt afholdte udbud, og 4) en slutrapport, der skal udfærdiges på et særligt skema, der findes på Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Stk. 2. Tilskud kan udbetales i en rate og/ eller en slutudbetaling.
Stk. 3. Anmodning om slutudbetaling skal være modtaget i Fiskeristyrelsen senest den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet.
Stk. 4. Inden slutudbetaling er det en betingelse, at Fiskeristyrelsens har godkendt slutrapporten.
Stk. 5. Alle udgifter skal være afholdt og betalt af tilsagnshaver. De skal være betalt senest på tidspunktet, hvor udbetalingsanmodningen indsendes, jf. stk. 3.