BEK 1587/2020 Art. 15
Bygningsgennemgang
Uden for bygningsgennemgangen falder 1) bagatelagtige forhold, som ikke kan antages at påvirke bygningens brug eller værdi nævneværdigt, 2) bygningsdele, der ikke kunne efterses, jf. § 14, 3) bygningens funktionsforhold, udover hvad der omfattes af § 13, 4) bygningens lovlighed efter offentlige forskrifter, bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen, 5) æstetiske og arkitektoniske forhold, 6) påpegning af sædvanligt slid og ælde, som er normalt for bygninger af den pågældende alder, 7) indretninger uden for selve bygningen, såsom vandstik, 8) løsøre, såsom hårde hvidevarer, og 9) bedømmelse af bygningens almindelige vedligeholdelsestilstand.