BEK 1560/2020 · Bekendtgørelse om landsplandirektiv for anvendelse af Svanemøllens Kaserne
BEK 1560/2020 Art. 24
Ubebyggede arealer, grønne områder og beplantning
Ubebyggede arealer og grønne områder skal overvejende friholdes for bygninger og anlæg. Der kan dog i begrænset omfang etableres følgende bygninger og anlæg på ubebyggede arealer og grønne områder i følgende delområder: 1) Delområde I: Opholdsarealer i tilknytning til bygninger, grønne parkeringspladser for biler, cykelparkering samt opstilling af containere på miljøplads til affald mm. Cykelparkering og containere kan overdækkes eller placeres i skure. 2) Delområde II: Idrætsanlæg i terræn, en mindre tribune i tilknytning til idrætsanlæg, maks. 2 mindre sekundære bygninger på maks. 25 m 2 og eventuel støjafskærmning til helikopterlandingspladsen. 3) Delområde III: Teknikhus på maks. 100 m 2 . 4) Delområde V: Opholdsarealer i tilknytning til bygninger, grønne parkeringspladser for biler, cykelparkering samt opstilling af containere på miljøplads til affald mm. Cykelparkering og containere kan overdækkes eller placeres i skure. 5) Delområde VI: Opholdsarealer i tilknytning til bygninger, grønne parkeringspladser for biler, cykelparkering samt opstilling af containere på miljøplads til affald mm. Cykelparkering og containere kan overdækkes eller placeres i skure.