BEK 1360/2020 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til bedre fysiske rammer
BEK 1360/2020 Art. 7
Tildelingskriterier
Det er et fagligt krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen, at ansøger beskriver behovet for forbedring af de fysiske rammer ift. målgruppens udfordringer.
Stk. 2. Det er endvidere et organisatorisk krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen, at ansøger vedlægger en ledelseserklæring på direktørniveau eller lignende om, at midlerne bliver brugt til forbedringer i projektperioden.
Stk. 3. Ansøger kan søge om støtte inden for to kategorier på op til henholdsvis 250.000 kr. og 1 mio. kr. Midlerne fordeles på baggrund af en fordelingsnøgle, som beskrives nærmere i ansøgningsvejledningen.
Stk. 4. Ved vurderingen af tildelingen af tilskud lægges der vægt på, at midlerne kommer flest mulige borgere eller projekter til gode.