BEK 1360/2020 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til bedre fysiske rammer
BEK 1360/2020 Art. 5
Ansøgerkreds og målgruppe
Tilskud kan ydes til private eller frivillige organisationer, der driver opholdssteder, døgninstitutioner, natcafeer, herberger, hvor udsatte borgere bliver anbragt eller tager ophold. Både enkeltstående tilbud og hovedorganisationer, som søger på vegne af deres tilbud, er omfattet af ansøgerkredsen. Ansøger skal være en nonprofit-organisation.
Stk. 2. Kommunale forsorgshjem og herberger (servicelovens § 110), botilbud, der tilbyder midlertidigt eller længerevarende ophold til personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (servicelovens §§ 107 og 108) samt kvindekrisecentre (servicelovens § 109) er ikke en del af ansøgerkredsen.