BEK 1355/2020 Art. 19
Ansøgning, tilsagn om tilskud og administration af ordningen
Tilskud efter §§ 2 eller 3 udbetales, når tilskudsmodtager efter Miljøstyrelsens anvisninger har dokumenteret, at projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet og at alle udgifter er afholdt.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan bestemme, at tilskud kan udbetales i rater, der modsvarer de faktisk afholdte udgifter.
Stk. 3. Dokumentationen skal angive samtlige udgifter og indtægter ved projektet i form af en specificeret regnskabsoversigt, der som minimum er i overensstemmelse med budgettets specifikationer efter Miljøstyrelsens nærmere anvisninger. Miljøstyrelsen kan kræve samtlige regnskabsbilag indsendt til gennemsyn.
Stk. 4. For projekter, hvor tilskud udgør 100.000 kr. eller derover, skal regnskabet attesteres af projektlederen og af den ansvarlige ledelse. Desuden skal der afgives en erklæring af en uafhængig registreret eller statsautoriseret revisor efter Miljøstyrelsens nærmere anvisning. For projekter, hvor tilskud udgør under 100.000 kr., skal regnskabet attesteres af projektlederen og af den ansvarlige ledelse.