Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1323/2020 · Bekendtgørelse om tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning

BEK 1323/2020 Art. 7

Administration

In KraftAmtlicher Text

Mindst 50 % af projektområdet skal være et særligt udpeget Natura 2000-areal til rydning eller forberedelse til afgræsning, såfremt der er ansøgt på et Natura 2000-areal.

Stk. 2. Mindst 0,1 ha af projektområdet skal være et areal med HNV-score større eller lig 5, såfremt der er ansøgt på et areal med overdrev eller i en nationalpark uden for de særligt udpegede Natura 2000-arealer.

Stk. 3. For projekter om rydning af tilgroede arealer, jf. § 2, nr. 1, kan følgende arealer ikke indgå i det projektområde, der ansøges om tilsagn om tilskud til: 1) Arealer, der indgår i et andet projekt, der vedrører rydning af tilgroede arealer. 2) Arealer med skov eller beliggende i skov, herunder brandbælter. 3) Arealer, der anvendes til produktion af frugt, bær, planteskolekulturer, juletræer, pyntegrønt eller energiafgrøder. 4) Arealer, der er omfattet af rydningspligten i lov om drift af landbrugsjorder.

Stk. 4. For projekter om forberedelse til afgræsning, jf. § 2, nr. 2, kan følgende arealer ikke indgå i det projektområde, der ansøges om tilsagn om tilskud til: 1) Arealer, der indgår i et andet projekt, der vedrører forberedelse til afgræsning. 2) Arealer med skov eller beliggende i skov, herunder brandbælter. Arealer med skov kan dog indgå i projektområdet, hvis ansøger indsender dokumentation for, at arealerne er nødvendige som læ for græssende husdyr.