Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1283/2020 · Bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter

BEK 1283/2020 Art. 27

Anerkendte sikringsorganisationer

In KraftAmtlicher Text

Personer, der er involveret i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger, skal være sikkerhedsgodkendte til »FORTROLIGT« efter reglerne i Statsministeriets cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt. Personerne skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen, så længe de er involveret i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger.

Stk. 2. En sikkerhedsgodkendelse udstedes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I vurderingen af, om en person kan sikkerhedsgodkendes, skal der indgå en sikkerhedsundersøgelse foretaget af Politiets Efterretningstjeneste.

Stk. 3. Den anerkendte sikringsorganisation sender ansøgning om sikkerhedsgodkendelse af dets personale til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens mailpostkasse sikgod@tbst.dk. Såfremt organisationen ikke er godkendt som anerkendt sikringsorganisation, sender organisationen ansøgning om sikkerhedsgodkendelse af dets personale i forbindelse med, at organisationen jf. § 25 ansøger om godkendelse som anerkendt sikringsorganisation.

Stk. 4. Den anerkendte sikringsorganisation skal senest en måned efter, at personale, der er sikkerhedsgodkendt, er ophørt i stillingen, hvor pågældende er involveret i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger, give meddelelse til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Herefter vil sikkerhedsgodkendelserne blive afmeldt.

Stk. 5. Den anerkendte sikringsorganisation skal sørge for, at personale, som har mistet sin sikkerhedsgodkendelse, ikke længere er involveret i udarbejdelsen af sårbarhedsvurderinger eller har indsigt i dokumenter, som det forudsætter en sikkerhedsgodkendelse at have indsigt i.

Stk. 6. Senest 3 måneder før udløbet af en sikkerhedsgodkendelse, skal en anerkendt sikringsorganisation indsende ansøgning om fornyelse af sikkerhedsgodkendelsen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.