BEK 1283/2020 · Bekendtgørelse om sikring af havnefaciliteter
BEK 1283/2020 Art. 13
Havnefaciliteter
På baggrund af anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste fastsætter og udmelder Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til havnefacilitetens sikringsansvarlige det sikringsniveau, som den enkelte havnefacilitet skal fungere på.
Stk. 2. Havnefacilitetens sikringsansvarlige skal umiddelbart efter modtagelsen af en meddelelse om ændring af sikringsniveau iværksætte sikringstiltagene, jf. sikringsplanen for havnefaciliteten, for det pågældende sikringsniveau.
Stk. 3. Følgende sikringsniveauer gælder for havnefaciliteter: 1) Sikringsniveau 1 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, minimale beskyttelses-/sikringstiltag skal opretholdes til enhver tid. 2) Sikringsniveau 2 er det niveau, hvor hensigtsmæssige, supplerende beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en periode på grund af forhøjet risiko for en sikringsrelateret hændelse. 3) Sikringsniveau 3 er det niveau, hvor yderligere, specifikke beskyttelses-/sikringsforanstaltninger skal opretholdes i en begrænset periode, hvis en sikringsrelateret hændelse er sandsynlig eller overhængende, selvom det måske ikke er muligt at udpege det specifikke mål.