Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1282/2020 · Bekendtgørelse om sikring af havne

BEK 1282/2020 Art. 7

Havne

In KraftAmtlicher Text

Havnen er ansvarlig for, at der for havne omfattet af denne bekendtgørelse er udarbejdet en havnesikringsplan, der er godkendt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 2. Havnesikringsplanen skal være baseret på en godkendt havnesårbarhedsvurdering, jf. dog § 8, stk. 2, og den skal fyldestgørende behandle de særlige kendetegn ved de forskellige afsnit af havnen.

Stk. 3. De godkendte sikringsplaner for havnefaciliteter inden for havnens grænser skal være indarbejdet i havnesikringsplanen.

Stk. 4. I det omfang, det er relevant, skal havnesikringsplanen indeholde sikringsforanstaltninger med henblik på passagerer og køretøjer, der skal til at køre om bord på skibe, der medfører passagerer og køretøjer.

Stk. 5. Under hensyntagen til havnesårbarhedsvurderingen skal følgende være anført i sikringsplanen for hvert af de i § 12 omhandlede sikringsniveauer: 1) Hvilke procedurer, der skal følges. 2) Hvilke foranstaltninger, der skal gennemføres. 3) Hvilke handlinger, der er nødvendige.

Stk. 6. Havnesikringsplanen skal som minimum omfatte de forhold, som er nævnt i bilag 2.

Stk. 7. Havnesikringsplanen skal indeholde oplysninger om havnens udvalg for havnesikring, jf. § 14, og dettes arbejdsopgaver.

Stk. 8. Havnen sender havnesikringsplanen til godkendelse i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Stk. 9. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af havnesikringsplanen senest 3 måneder efter modtagelsen af en ansøgning om godkendelse af en havnesikringsplan, hvis havnesikringsplanen er i overensstemmelse med sårbarhedsvurderingen og opfylder kravene i denne bekendtgørelse.