BEK 1269/2020 · Bekendtgørelse om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v.
BEK 1269/2020 Art. 8
Godkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder
Motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier skal opfylde de tekniske krav og være afprøvet efter de prøvningsmetoder, der følger af forordning 2018/858 og de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til forordningen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Køretøjer omfattet af stk. 1, kan som alternativ til kravene nævnt i stk. 1, opfylde følgende tekniske krav og være afprøvet efter følgende prøvningsmetoder: 1) De alternative tekniske krav og prøvningsmetoder i denne bekendtgørelses bilag 1 for køretøjer i klasse M2 og M3. 2) De alternative tekniske krav og prøvningsmetoder i denne bekendtgørelses bilag 2 for køretøjer i klasse N2 og N3. 3) De alternative tekniske krav og prøvningsmetoder i denne bekendtgørelses bilag 3 for køretøjer i klasse O1 og O2. 4) De alternative tekniske krav og prøvningsmetoder i denne bekendtgørelses bilag 4 for køretøjer i klasse O3 og O4.