Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1263/2020 · Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær

BEK 1263/2020 Art. 7

Tildelingskriterier

In KraftAmtlicher Text

Der gælder følgende faglige krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Kommunen skal indgå i et samarbejde om at modne en model for samarbejde og indsatser på tværs af social- og almenområdet til målgruppen. 2) Modellen forventes at bestå af fire kerneelementer: samarbejdsstruktur, opsporing, udredning og helhedsorienteret indsats. Modellen uddybes i ansøgningsvejledningen. Der vil i modellen være fokus på, hvordan civilsamfundet kan indgå i indsatserne omkring barnet. 3) Kommunen skal redegøre for sine forudsætninger for at modne en på forhånd fastlagt model for samarbejde og indsatser til børn og unge med bekymrende skolefravær.

Stk. 2. Der gælder endvidere følgende organisatoriske krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen: 1) Kommunen skal beskrive projektets organisering, som skal understøtte modning af modellen. 2) Kommunen skal forpligte sig til at indgå samarbejde med de andre deltagerkommuner, Socialstyrelsen, en ekstern leverandør(er) samt løbende at deltage i en ekstern evaluering. 3) Socialstyrelsen kan opstille overordnede prædefinerede økonomiske pakkeløsninger, som kommunerne kan søge.