Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1258/2020 · Bekendtgørelse om anvendelse af en digital løsning til brug for indsamling af vælgererklæringer

BEK 1258/2020 Art. 14

Gyldighed, opbevaring, sletning og tilintetgørelse

In KraftAmtlicher Text

Såvel digitalt afgivne som papirbaserede vælgererklæringer slettes i den digitale løsning, når 1) godkendelsen af partiets navn og en eventuel forlængelse af denne, som der er ansøgt om inden udløbet af den tidligere godkendelse, er udløbet, jf. § 11, stk. 1, 2) gyldigheden af vælgererklæringen er udløbet, jf. § 11, stk. 2, 1. pkt., medmindre erklæringen er afgivet for et parti, der er anmeldt for social- og indenrigsministeren, 3) gyldigheden af partiets anmeldelse som nyt parti til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg er udløbet, jf. § 11, stk. 3, 4) Social- og Indenrigsministeriet endeligt afbryder partiets indsamling efter § 4, stk. 1-4, eller 5) vælgeren har trukket sin vælgererklæring tilbage efter §§ 6 og 10.

Stk. 2. Vælgererklæringer slettes på det tidligste af de tidspunkter, der er nævnt i stk. 1. Er partiet anmeldt til deltagelse i folketingsvalg eller Europa-Parlamentsvalg, slettes vælgererklæringerne dog først i løsningen på det tidspunkt, der er nævnt i stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. For en ny indsamling efter § 11, stk. 4, gælder tidspunkterne i stk. 1 og 2 alene i forhold til den nye indsamling og uafhængigt af den allerede godkendte indsamling.