BEK 1225/2020 · Bekendtgørelse om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet
BEK 1225/2020 Art. 34
Censur af eksaminationen
Der skal deltage uafhængig og upartisk censor ved bedømmelse af eksaminationen. Ved en mundtlig prøve skal censoren endvidere deltage under afholdelse af prøven.
Stk. 2. Censor kan under en mundtlig prøve stille uddybende spørgsmål til fremmedsprogstolken.
Stk. 3. En censor skal have kendskab til elementerne angivet i § 13 og have specifik kompetence inden for et eller flere af elementerne.
Stk. 4. En censor må ikke være ansat eller inden for de seneste 2 år have været ansat på den certificeringsinstitution, hvor vedkommende skal virke som censor. En censor må endvidere ikke på anden måde have en tilknytning til den certificeringsinstitution, hvor vedkommende skal virke som censor, der er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 5. Certificeringsinstitutionen informerer inden en prøves afholdelse censor om reglerne for afholdelse af eksaminationen, herunder den enkelte prøve, og forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorens virksomhed.