BEK 1225/2020 · Bekendtgørelse om en certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet
BEK 1225/2020 Art. 3
Ansøgning om godkendelse som certificeringsinstitution
Ansøgning om godkendelse som certificeringsinstitution indgives til Sundheds- og Ældreministeriet. Der indgives én ansøgning pr. fremmedsprog, hvori ansøgeren ønsker at udbyde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet. Der indgives én ansøgning pr. fysisk lokation, hvor ansøgeren ønsker at udbyde eksamination i certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet.
Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde følgende: 1) Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse og CVR-nr. på ansøgeren. 2) Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på kontaktperson samt ansvarlig leder hos ansøgeren. 3) Oplysninger om eventuel samarbejdspartner, herunder samarbejdsaftale. 4) Oplysninger om eventuel underleverandør, herunder hvordan underleverandøren forventes inddraget. 5) Oplysninger om eksaminatorers uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer, jf. § 10, stk. 4, og i hvilket omfang eksaminatorerne er interne eller eksterne. Der vedlægges dokumentation for eksaminatorernes erfaring og kvalifikationsniveau. 6) Oplysninger om censorer, herunder dokumentation for erfaring og kvalifikationsniveau samt oplysning om eventuel beskikkelse som medlem af et censorkorps under Uddannelses- og Forskningsministeriet. 7) Redegørelse for eksaminationens faglige indhold, samt hvordan eksaminationen tilrettelægges og bedømmes. 8) Redegørelse for hvordan ansøgeren vil arbejde med kvalitetssikring af certificeringen. 9) Oplysninger om eventuel udbud af uddannelsestilbud i tilknytning til certificeringsordningen.