BEK 1224/2020 · Bekendtgørelse om undervisning og aktivering mv. af asylansøgere m.fl.
BEK 1224/2020 Art. 73
Sikring som følge af arbejdsskade
Afgørelser efter dette kapitel træffes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse kan af tilskadekomne, dennes efterladte eller Udlændinge- og Integrationsministeriet eller af den indkvarteringsoperatør, samarbejdspartner, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 9, 2. pkt., institution eller arbejdsgiver eller det praktiksted, hvor den undervisning, der er nævnt i § 67, de opgaver, der er nævnt i § 68 og § 69, stk. 1, eller det arbejde, der er nævnt i § 69, stk. 2, foregår, indbringes for Ankestyrelsen. Indkvarteringsoperatøren, samarbejdspartneren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 9, 2. pkt., institution, arbejdsgiveren eller praktikstedet kan dog indbringe Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om, hvorvidt et anmeldt tilfælde er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller denne bekendtgørelse, for Ankestyrelsen.
Stk. 3. Udlændinge- og Integrationsministeriets, indkvarteringsoperatørens, samarbejdspartnerens, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 9, 2. pkt., institutionens, arbejdsgiverens eller praktikstedets klage har opsættende virkning. § 44, stk. 2 og 3, i lov om arbejdsskadesikring finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. De udgifter, der er forbundet med ydelser efter lov om arbejdsskadesikring i henhold til denne bekendtgørelse og Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings og Ankestyrelsens administration af disse sager, refunderes af Udlændinge- og Integrationsministeriet.