BEK 1224/2020 · Bekendtgørelse om undervisning og aktivering mv. af asylansøgere m.fl.
BEK 1224/2020 Art. 40
Nødvendige opgaver, aktivering og undervisning for asylansøgere i fase II
Asylansøgere over 18 år i fase II, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, skal medvirke til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, herunder 1) madlavning til sig selv og familien eller deltagelse i fælles madlavning på indkvarteringsstedet, såfremt indkvarteringsstedet ikke har bespisningsordning, 2) rengøring på egne værelser, 3) daglig udvendig og indvendig oprydning og rengøring af fællesområder og 4) pasning og renholdelse af udenomsarealer.
Stk. 2. Udførsel af nødvendige opgaver, jf. stk. 1, kan ikke medregnes som individuel aktivering efter § 41.