BEK 1224/2020 · Bekendtgørelse om undervisning og aktivering mv. af asylansøgere m.fl.
BEK 1224/2020 Art. 38
Nødvendige opgaver, aktivering og undervisning for asylansøgere i fase I
Aktivering og undervisning af asylansøgere i aldersgruppen 17-21 år i fase I skal tilrettelægges så vidt muligt og i relevant omfang som heltidsaktivering og -undervisning på særlige hold i et sammenhængende forløb, der målrettes særligt mod denne aldersgruppes modenhed, igangværende personlige udvikling og erfaringsniveau, hvori der kan indgå aktivering, jf. § 29, og undervisning, jf. §§ 31-33.
Stk. 2. Omfanget af aktiveringen og undervisningen kan variere under forløbet. Det gennemsnitlige omfang af aktiveringen og undervisningen pr. uge under forløbet skal holdes inden for de timetal, der er anført i § 24, stk. 4. Aktivering og undervisning af asylansøgere i aldersgruppen 17-21 år i fase I har dog et omfang på gennemsnitligt mindst 20 timer pr. uge.