Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1185/2020 · Bekendtgørelse om valgret og valgbarhed ved flytning mellem menighedsrådskredse i et pastorat og ved oprettelse af nye flersognspastorater, flytning til flersognspastorater eller ændringer i flersognspastorater

BEK 1185/2020 Art. 3

In KraftAmtlicher Text

Sognepræsten skal sørge for, at Den Digitale Kirkebog indeholder oplysninger, om de personer, der udøver valgretten i menighedsrådskredsen uden at have bopæl i denne, samt oplysninger om de personer, der bor i menighedsrådskredsen, men har valgt at udøve valgretten i en anden menighedsrådskreds.

Stk. 2. Når den i § 1, stk. 4 og 5, nævnte meddelelse om flytning af valgretten er indtastet i Den Digitale Kirkebog, optages indenpastoratsflytteren eller personen, som er bosat i et nyoprettet flersognspastorat, flyttet til et flersognspastorat eller bor i et ændret flersognspastorat, på valglisten for den valgte menighedsrådskreds, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Er den i § 1, stk. 4 og 5, nævnte meddelelse ikke indtastet i Den Digitale Kirkebog senest den første hverdag i september i valgåret, kan pågældende ikke optages på valglisten til førstkommende valgforsamling og slettes manuelt af valglisten i bopælssognet. Er den i § 1, stk. 4 og 5, nævnte meddelelse ikke indtastet i Den Digitale Kirkebog senest den første hverdag i november i valgåret, kan pågældende ikke optages på valglisten til førstkommende afstemningsvalg og slettes manuelt af valglisten i bopælssognet.

Stk. 4. Sognepræsten forpligtet til at orientere en person, der i medfør af § 1 flytter sin valgret, om, hvorfor og af hvem registreringen foretages. Oplysningerne skal bl.a. indeholde identitet på og kontaktoplysninger for den dataansvarlige og dennes eventuelle repræsentant samt kontaktoplysninger for en eventuel databeskyttelsesrådgiver.