Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1185/2020 · Bekendtgørelse om valgret og valgbarhed ved flytning mellem menighedsrådskredse i et pastorat og ved oprettelse af nye flersognspastorater, flytning til flersognspastorater eller ændringer i flersognspastorater

BEK 1185/2020 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Et medlem af folkekirken, der flytter fra en menighedsrådskreds til en anden i samme pastorat (indenpastoratsflytter), kan vælge at udøve valgret i den menighedsrådskreds, hvor medlemmet hidtil har boet.

Stk. 2. Et medlem af folkekirken, der bor i en menighedsrådskreds i et nyoprettet flersognspastorat eller i en menighedsrådskreds i et eksisterende flersognspastorat, der ændres, kan vælge at udøve valgret i en af menighedsrådskredsene i det nye flersognspastorat. Et medlem af folkekirken, der flytter til et flersognspastorat, kan vælge at udøve valgret i en anden menighedsrådskreds i flersognspastoratet end der, hvor medlemmet bor.

Stk. 3. Medlemmet er kun valgbart i den menighedsrådskreds, hvor valgretten udøves.

Stk. 4. Beslutningen efter stk. 1, om at udøve valgretten i den menighedsrådskreds, hvor medlemmet hidtil har boet, skal træffes i forbindelse med flytningen. En af pastoratets fastansatte sognepræster i det hidtidige bopælssogn skal have skriftlig meddelelse pr. brev eller ”sikker henvendelse” via sognets side på www.sogn.dk. om beslutningen senest 4 uger efter, at flytningen er anmeldt til kommunen. Meddelelsen skal være registreret senest den første hverdag i september i valgåret, hvis ændringen skal have virkning for den førstkommende valgforsamling. Meddelelsen skal være registreret senest den første hverdag i november i valgåret, hvis ændringen skal have virkning for det førstkommende afstemningsvalg.

Stk. 5. Beslutningen efter stk. 2, om at udøve valgretten i en af menighedsrådskredsene i flersognspastoratet, skal træffes i forbindelse med oprettelsen af, flytningen til eller ændringen i pastoratet. En af pastoratets fastansatte sognepræster i det sogn, hvor valgretten ønskes udøvet, skal have skriftlig meddelelse pr. brev eller ”sikker henvendelse” via sognets side på www.sogn.dk. om beslutningen senest 4 uger efter oprettelsen af, flytningen til eller ændringen i pastoratet. Meddelelsen skal være registreret senest den første hverdag i september i valgåret, hvis ændringen skal have virkning for den førstkommende valgforsamling. Meddelelsen skal være registreret senest den første hverdag i november i valgåret, hvis ændringen skal have virkning for det førstkommende afstemningsvalg. Ved flytning til pastoratet regnes 4-ugers fristen fra det tidspunkt, hvor flytningen er anmeldt til kommunen.

Stk. 6. Meddelelsen til sognepræsten skal indeholde oplysninger om medlemmets navn, personnummer og adresse, sådan at sognepræsten kan registrere flytningen af valgretten i Den Digitale Kirkebog.

Stk. 7. Hvis meddelelsen efter stk. 4 og 5 ikke gives inden den nævnte 4-ugers frist, udøver medlemmet sin valgret i sit bopælssogn.