BEK 1177/2020 · Bekendtgørelse om fondsferiedage
BEK 1177/2020 Art. 10
Fondens beregning af feriebetaling og fondsferiedage
Lønperioder, for hvilke der til indkomstregistret er indberettet beskattet feriegodtgørelse, indgår i beregning efter § 9 med det indberettede beløb efter fradrag af A-skat m.v.
Stk. 2. Lønperioder, for hvilke der til indkomstregistret er indberettet ikke-beskattet feriegodtgørelse, indgår i beregning efter § 9 med det indberettede beløb før fradrag af A-skat m.v.
Stk. 3. Lønperioder, for hvilke der til indkomstregistret ikke er indberettet feriegodtgørelse indgår i beregning efter § 9 med 12,5 % af den for lønperioden indberettede A-skattepligtige indkomst, før fradrag af A-skat og am-bidrag.
Stk. 4. Der beregnes 0,07 optjent feriedage pr. kalenderdag med beskæftigelse, jf. § 9. For hver kalendermåned beregnes dog højest 2,08 optjent feriedag.