BEK 1159/2020 · Bekendtgørelse om programvirksomhed på grundlag af registrering
BEK 1159/2020 Art. 11
Programvirksomheden
Udbydere af fjernsynsvirksomhed og on demand audiovisuelle medietjenester skal på en tydelig og neutral måde informere om aldersgrænser, der er fastsat efter de regler, der er nævnt i § 10.
Stk. 2. Der skal som minimum oplyses om aldersmærkningen på følgende måde: 1) Udbydere af fjernsynsvirksomhed skal sikre, at der på fjernsyn informeres mundtligt om aldersgrænsen før programmet starter eller ved tydelig mærkning af programmet med aldersgrænsen under hele sendetiden eller som minimum de første fem minutter af sendetiden, jf. dog stk. 4. Udbyderen skal desuden gøre aldersgrænsen tilgængelig i egne programoversigter. 2) Udbydere af on demand audiovisuelle medietjenester skal informere om aldersgrænser i præsentation og omtale af de udbudte programmer.
Stk. 3. Medierådet for Børn og Unge fastsætter i dialog med udbydere af fjernsynsvirksomhed og on demand audiovisuelle medietjenester m.fl. vejledende retningslinjer for mærkning af programmerne med aldersgrænserne.
Stk. 4. Oplysning om aldersmærkning for udsendelse af programmer på fjernsyn efter reglerne i stk. 2, nr. 1, 1. pkt., gælder ikke for programmer, som vurderes at være for alle.