Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1158/2020 · Bekendtgørelse om videodelingsplatformstjenester

BEK 1158/2020 Art. 2

Anvendelsesområde

In KraftAmtlicher Text

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Videodelingsplatformstjeneste: En tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der kan adskilles herfra, eller en væsentlig funktion i tjenesten, jf. § 4, består i at udbyde billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele til offentligheden, som udbyderen af videodelingsplatformen ikke har noget redaktionelt ansvar for, med henblik på at informere, underholde eller oplyse via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og hvis tilrettelæggelse fastlægges af udbyderen af videodelingsplatformen, herunder ved brug af automatiske metoder og algoritmer og navnlig gennem visning, tagging og sekvensering, jf. § 51 a, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. 2) Udbyder af en videodelingsplatformstjeneste: En fysisk eller juridisk person, der udbyder en videodelingsplatformstjeneste, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 51 a, stk. 3. 3) Billedprogram: Et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del uanset dets længde inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder, herunder film af spillefilmslængde, videoklip, sportsbegivenheder, dokumentarprogrammer, børneprogrammer og tv-drama, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 2, stk. 6. 4) Brugergenereret video: Et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del uanset dens længde, som skabes af en bruger og uploades på en videodelingsplatform af denne bruger eller af enhver anden bruger, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 51 a, stk. 4. 5) Sponsorering: Ethvert bidrag fra offentlige eller private foretagender eller fysiske personer, der ikke udbyder audiovisuelle medietjenester eller videodelingsplatformstjenester eller producerer audiovisuelle programmer, til finansieringen af audiovisuelle medietjenester, videodelingsplatformstjenester, brugergenererede videoer eller billedprogrammer med henblik på at promovere deres navn, varemærke, image, virksomhed eller produkter. 6) Medietjenesteudbyder: Den fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 2, stk. 4. 7) Audiovisuel medietjeneste: En fjernsynsudsendelse eller en on demand audiovisuel medietjeneste, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 2, stk. 5. 8) Produktplacering: Visning eller omtale af en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke som led i et billedprogram eller en brugergenereret video mod betaling eller lignende modydelse.