BEK 1155/2020 Art. 30
Sponsorering af programmer m.v.
I fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester må nyheds- og aktualitetsprogrammer ikke sponsoreres.
Stk. 2. I radio, som ikke indgår i den samlede public service-virksomhed, jf. lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. § 11, kan nyheds- og aktualitetsprogrammer sponsoreres.
Stk. 3. Ved aktualitetsprogrammer forstås i denne bekendtgørelse alene programmer, der direkte vedrører nyheder af politisk eller samfundsmæssig betydning, såsom programmer der består af kommentarer til nyheder eller politiske holdninger til nyheder, aktuelle begivenheder m.v.