Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1155/2020 · Bekendtgørelse om reklamer og sponsorering m.v. af programmer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester samt indgåelse af partnerskaber

BEK 1155/2020 Art. 1

Anvendelsesområde

In KraftAmtlicher Text

Bekendtgørelsen omfatter reklamer og sponsorering m.v. af programmer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester samt produktplacering i programmer i fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester, jf. §§ 1 og 2 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Stk. 2. Medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen gælder de samme regler for tekst-tv som for fjernsyn i øvrigt.

Stk. 3. Radio- og fjernsynsforetagenders foromtale af kommende programmer samt omtale af produkter og lign., som er direkte afledt af, og som supplerer programmerne, samt ophold (”neutrale rammer”) mellem redaktionelt indhold og reklamer i fjernsyn og mellem individuelle reklameindslag er ikke omfattet af denne bekendtgørelse. Desuden er public service-meddelelser og vederlagsfrie indslag til fordel for velgørenhed ikke omfattet af bekendtgørelsen. Dog finder reglerne i kapitel 4 om sponsorering og produktplacering samt §§ 38 og 39 om overtrædelse anvendelse, for så vidt gælder radio- og fjernsynsforetagenders foromtale af kommende programmer samt omtale af produkter og lign., som er direkte afledt af, og som supplerer programmerne.