Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 1090/2020 · Bekendtgørelse om feriefonde mv.

BEK 1090/2020 Art. 35

Feriefondes dispositioner, der skal forelægges Arbejdsmarkedets Feriefond, og Arbejdsmarkedets Feriefonds beføjelser

In KraftAmtlicher Text

Arbejdsmarkedets Feriefond kan forlange de oplysninger, der efter Arbejdsmarkedets Feriefonds skøn er nødvendige til varetagelse af opgaverne efter denne bekendtgørelse med tilhørende bilag, af feriefondens bestyrelse, revisor eller andre, der har kendskab til fondens forhold.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Feriefond kan give påbud til bestyrelsesmedlemmer og revisor om at bringe forhold, der strider mod bestemmelser i bekendtgørelsen med tilhørende bilag, i overensstemmelse med bestemmelserne.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Feriefond kan afsætte et bestyrelsesmedlem, der ikke opfylder kravene i denne bekendtgørelse eller standardvedtægten, jf. bilag 1.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Feriefond kan give påbud eller henstilling til fonden.

Stk. 5. Arbejdsmarkedets Feriefond kan afsætte en revisor, såfremt revisor ikke opfylder betingelserne i § 26 eller kravene for bestyrelsesmedlemmer i § 5 i standardvedtægten, jf. bilag 1.

Stk. 6. Arbejdsmarkedets Feriefond kan efter skriftlig advarsel herom afsætte revisor og give påbud til fonden om at indsætte en ny revisor, hvis revisor tilsidesætter sin oplysningspligt, meddelte påbud eller i øvrigt ikke anses for at varetage sine pligter efter god revisionsskik.