BEK 978/2020 Art. 17
Aldersvurdering af programmer på fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester
Aldersvurdering af programmer i henhold til § 16 skal ske efter alderskategorierne i filmlovens § 20, stk. 2: 1) For alle. 2) Uegnet for børn, der ikke er fyldt 7 år. 3) Uegnet for børn, der ikke er fyldt 11 år. 4) Uegnet for børn, der ikke er fyldt 15 år.
Stk. 2. Vurderingen kan enten ske ved, at udbyderne selv aldersvurderer de enkelte programmer eller anvender en vurdering, der er foretaget af en udbyder eller rettighedshaver af programmet på det danske marked.
Stk. 3. For film, der er vurderet af Medierådet for Børn og Unge, anvendes denne aldersvurdering, ved visning af filmen på fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester.
Stk. 4. Medierådet for Børn og Unge kan af egen drift efterprøve aldersvurderinger, der er foretaget af udbydere og rettighedshavere.