BEK 946/2020 · Bekendtgørelse om vedtægt for DR
BEK 946/2020 Art. 7
DR’s public service-virksomhed
DR skal på en tydelig og neutral måde informere om aldersgrænser, der er fastsat efter de regler, der er nævnt i § 6.
Stk. 2. DR skal som minimum oplyse om aldersmærkningen på følgende måde: 1) DR skal sikre, at der for fjernsynsvirksomhed informeres mundtligt om aldersgrænsen før programmet starter eller ved tydelig mærkning af programmet med aldersgrænsen under hele sendetiden eller som minimum de første fem minutter af sendetiden, jf. dog stk. 4. DR skal desuden gøre aldersgrænsen tilgængelig i egne programoversigter. 2) DR skal ved udbud af on demand audiovisuelle medietjenester informere om aldersgrænser i præsentation og omtale af de udbudte programmer.
Stk. 3. Medierådet for Børn og Unge fastsætter i dialog med DR og andre udbydere af fjernsynsvirksomhed og on demand audiovisuelle medietjenester m.fl. vejledende retningslinjer for mærkning af programmerne med aldersgrænserne.
Stk. 4. Oplysning om aldersmærkning for udsendelse af programmer på fjernsyn efter reglerne i stk. 2, nr. 1, 1. pkt., gælder ikke for programmer, som vurderes at være for alle.