Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 940/2020 · Bekendtgørelse om støj fra Flyvestation Skrydstrup

BEK 940/2020 Art. 8

Terminalstøj

In KraftAmtlicher Text

I de 62 udpegede referencepunkter i det åbne land (inkl. landsbyer og landbrugsarealer) og i områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse og centerområder (bykerne), som fremgår af tabel 1 og 2 i bilag 5, må den beregnede terminalstøjbelastning og terminalstøjens beregnede maksimalværdi i overensstemmelse med § 3, stk. 2, ikke overstige de grænseværdier for områdetyperne, der er angivet i bilag 6, jf. dog stk. 2 og 6 samt §§ 9-11.

Stk. 2. I de tre udpegede referencepunkter i det åbne land (inkl. landsbyer og landbrugsarealer), som fremgår af tabel 2 i bilag 5, må den beregnede terminalstøjsbelastning på hverdage i tidsrummet kl. 07.00-18.00 uanset stk. 1 udgøre op til 70 dB i perioden omfattet af § 4, stk. 1, hvor Danmarks kampflykapacitet udgøres af flytypen F-16, og i perioden omfattet af § 5, stk. 1, hvor Danmarks kampflykapacitet udgøres af både flytypen F-16 og F-35.

Stk. 3. I de 76 udpegede referencepunkter i boligområder for åben og lav boligbebyggelse, som fremgår af tabel 3 og 4 i bilag 5, må den beregnede terminalstøjbelastning og terminalstøjens beregnede maksimalværdi i overensstemmelse med § 3, stk. 2, ikke overstige de grænseværdier for områdetypen, der er angivet i bilag 6, jf. dog stk. 4 og 6 samt §§ 9-11.

Stk. 4. I de syv udpegede referencepunkter i boligområder for åben og lav boligbebyggelse, som fremgår af tabel 4 i bilag 5, må den beregnede terminalstøjsbelastning på hverdage i tidsrummet kl. 07.00-18.00 udgøre op til 50 dB, jf. dog stk. 6 og §§ 9-11.

Stk. 5. I de tre udpegede referencepunkter i sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder (særlige naturområder), som fremgår af tabel 5 i bilag 5, må den beregnede terminalstøjbelastning og terminalstøjens beregnede maksimalværdi i overensstemmelse med § 3, stk. 2, ikke overstige de grænseværdier for områ‌de­typen, der er angivet i bilag 6, jf. dog stk. 6 og §§‌ 9-11.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på støj fra motorafprøvning og accelerationstest med flytypen F-16. Motorafprøvning må dog kun gennemføres op til 20 dage om året, og accelerationstest må kun gennemføres op til 10 dage om året. Motorafprøvning og accelerationstest må endvidere kun gennemføres i dagperioden kl. 07.00-18.00. Motorafprøvninger og accelerationstests skal så vidt muligt varsles dagen før afprøvningen eller testen.