Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 940/2020 · Bekendtgørelse om støj fra Flyvestation Skrydstrup

BEK 940/2020 Art. 10

Terminalstøj

In KraftAmtlicher Text

Den beregnede terminalstøjbelastning efter § 8, stk. 1-5, må i perioden, hvor Danmarks kampflykapacitet alene udgøres af flytypen F-35, årligt fraviges op til 65 dage inklusive reservedage i tidsrummet kl. 18.00-22.00 på hverdage i forbindelse med træning af flyvning i mørke. I disse tidsrum må den beregnede terminalstøjsbelastning ikke overstige 60 dB i områder for blandet bolig- og erhvervsbyggeri og for boliger i det åbne land samt 55 dB i boligområder for åben og lav boligbebyggelse. Fravigelserne skal så vidt muligt varsles offentligt senest to uger før fravigelsesperioden påbegyndes.

Stk. 2. Den beregnede terminalstøjbelastning og terminalstøjens beregnede maksimalværdi efter § 8, stk. 1-5, må årligt fraviges op til 10 dage med kampfly og op til 10 dage med øvrige fly i tidsrummet kl. 22.00-07.00 på hverdage i forbindelse med træning af flyvning i mørke. I disse tidsrum må den beregnede terminalstøjsbelastning ikke overstige 65 dB i områder for blandet bolig- og erhvervsbyggeri og for boliger i det åbne land, 55 dB i boligområder for åben og lav boligbebyggelse samt 45 dB for sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder (særlige naturområder). I disse tidsrum må terminalstøjens beregnede maksimalværdi endvidere ikke overstige 70 dB. Fravigelserne skal så vidt muligt varsles offentligt senest to uger før fravigelsesperioden påbegyndes.