BEK 911/2020 · Bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og gymnasiale enkeltfag
BEK 911/2020 Art. 5
Regler for den forhøjede deltagerbetaling
Kursister ved undervisningsaktivitet efter kapitel 1 og 2, dog ikke efter § 4, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension, jf. § 6, og som er 60 år eller derover, skal pr. fag, ud over den almindelige deltagerbetaling efter § 2 eller § 3, betale en forhøjet deltagerbetaling, der er fastsat på de årlige finanslove.
Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke en kursist, som 1) har betalt fuld deltagerbetaling, jf. bestemmelserne om kursister med en videregående uddannelse i lovens § 47, stk. 1, 3. og 4. pkt., eller § 48, stk. 1, 5. pkt., eller 2) har haft en arbejdsmarkedstilknytning på mere end 8 timer om ugen i gennemsnit i de sidste 12 uger før kursistens tilmelding, jf. § 7, stk. 2, til enkeltfagsundervisningen.