Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 849/2020 · Bekendtgørelse om administration af godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

BEK 849/2020 Art. 18

Oplysningspligt

In KraftAmtlicher Text

Skriftlig kommunikation mellem henholdsvis uddannelsesdeltageren, virksomheden, uddannelsesstedet, restanceinddrivelsesmyndigheden og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal foregå digitalt, medmindre Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer beslutning om andet. Digital signatur eller anden sikker identifikation skal anvendes ved digital udveksling af oplysninger om uddannelsesdeltagere og arbejdsgivere.

Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og uddannelsesstederne kan afsende standardbreve i form af kvitteringsbreve, rykkerbreve og lignende med maskinelt gengivet underskrift eller alene med angivelse af henholdsvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og uddannelsesstedet som afsender.

Stk. 3. Afgørelser, der udelukkende er truffet på grundlag af digital databehandling, kan afsendes alene med angivelse af henholdsvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og uddannelsesstedet som afsender.

Stk. 4. Skriftlig kommunikation mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og ansøgere, der er undtaget fra lov om Digital Post fra Offentlige afsendere, skal foregå ved fysisk post.