BEK 828/2020 Art. 6
Ansøgningens form og indhold
Ansøgningen skal være dateret og underskrevet af ansøgeren, jf. dog stk. 2, og skal indeholde 1) ansøgerens fulde navn, 2) ansøgerens fødselsdato, 3) ansøgerens statsborgerskab, 4) dato for ansøgerens indrejse i Danmark, 5) ansøgerens bopæl (adresse) i Danmark og 6) dokumentation for, at ansøgeren lovligt har bopæl i Danmark.
Stk. 2. Indgives ansøgningen pr. e-post, skal ansøgerens navn anføres på det sted i ansøgningsskemaet, der er beregnet til ansøgerens underskrift.
Stk. 3. Ansøgeren skal i forbindelse med ansøgningen vedlægge dokumentation for de oplysninger, som skal angives i ansøgningsskemaet, jf. stk. 1, nr. 1-5, samt dokumentation for, at ansøgeren lovligt har bopæl i Danmark, jf. stk. 1, nr. 6.