BEK 827/2020 Art. 4
Indgivelse af ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgning kan tidligst indgives 3 måneder før valgdagen.
Stk. 2. Ansøgning skal indgives senest tirsdag 4 uger før valgdagen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, men som er flyttet til Danmark senere end tirsdag 5 uger før valgdagen, eller som senere end denne dag har erhvervet statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, skal indgive ansøgning om optagelse på valglisten senest tirsdag 3 uger før valgdagen.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 2, skal indgive ansøgning om optagelse på valglisten senest mandag 15 dage før valgdagen.