Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 749/2020 · Bekendtgørelse om beviskrav til førere af visse motordrevne fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter (speedbådsførerbekendtgørelsen)

BEK 749/2020 Art. 1

In KraftAmtlicher Text

Bekendtgørelsen finder anvendelse for personer, der fører planende fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter og med en skroglængde og fremdrivningseffekt som anført i bilaget til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse for personer, der fører planende fritidsfartøjer med en skroglængde under 4 meter og med en fremdrivningseffekt på 19 kW eller derover med undtagelse af fartøjer, der er nævnt i vandscooterførerbekendtgørelsen.

Stk. 3. Fartøjets længde i meter er skroglængden overalt målt i henhold til bekendtgørelse om fritidsfartøjer og personlige fartøjer efter den relevante harmoniserede standard. Eksterne ror, eksterne drev og påhængsmotorer, badeplatforme, bovspryd, fenderlister og lignende måles ikke med.

Stk. 4. Ved personer, der fører fritidsfartøjer, jf. stk. 1 og 2, forstås den person, der til enhver tid manøvrerer fartøjet.

Stk. 5. Ved planende fritidsfartøjer forstås et fartøj uden egentlig køl med ren V-formet bund eller med flad bund i den agterste tredjedel, eller fartøjer, der er bygget på en sådan måde, at skroget ved en vis hastighed løftes delvist ud af vandet.

Stk. 6. I tvivlstilfælde træffer Søfartsstyrelsen afgørelse om, hvorvidt et fartøj er omfattet af denne bekendtgørelse.