Rechtsbibliothek und Fallanalyse · Österreich · Belgien · Europäische Union
LAWxPERT Anmelden Kostenloses Konto

BEK 711/2020 · Bekendtgørelse om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i jernbaneinfrastrukturen

BEK 711/2020 Art. 10

Ændring af eksisterende jernbaneinfrastruktur

In KraftAmtlicher Text

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder tilladelse til test på eksisterende strækninger.

Stk. 2. Såfremt en virksomhed ønsker at udføre en test på en eksisterende strækning af et eller flere delsystemer eller dele af delsystemer, som ikke er omfattet af en ibrugtagningstilladelse, skal virksomheden før testens iværksættelse vurdere, om testen medfører en signifikant ændring af jernbanesystemet efter artikel 4, stk. 1 og 2, i CSM-RA eller bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Vurderes det, at testen medfører en signifikant ændring af jernbanesystemet, jf. stk. 2, skal jernbaneinfrastrukturforvalteren ansøge om tilladelse til test hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen inden iværksættelse. Ansøgning om tilladelse til test skal vedlægges: 1) en systemdefinition, 2) en sikkerhedsvurderingsrapport, jf. CSM-RA artikel 15 eller bilag 1-3 til denne bekendtgørelse, udarbejdet af en assessor, jf. § 11, og 3) forslagsstillers skriftlige erklæring i henhold til CSM-RA artikel 16 eller bilag 1, afsnit 7, i denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Ansøgning om tilladelse til test skal ske ved brug af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens ansøgningsskema.

Stk. 5. Ansøgning og dokumentation skal indgives på dansk eller engelsk.